d.jpg

Stor ISCR konference på Randers Stadion d. 29. april

D. 29. april 2015 afholder Industry Smart Center Randers en stor konference for industrien i Randers og omegn. Konferencen foregår på Randers Stadion, og der vil bl.a. være indlæg fra chefredaktør på Børsen Niels Lunde, Direktør i Prodan Per Hastrup og Peter Rindebæk fra Bladt Industries. Der er gratis deltagelse og forplejning ved konferencen.

”Vi ser meget frem til at byde virksomhederne i Randers og omegn velkommen til en spændende eftermiddag i dejlige rammer i selskab med nogle interessante indlægsholdere og repræsentanter fra forskellige dele af Midtjyllands industri”, udtaler ISCR projekt manager Jonas Junge Andersen.

Det er intentionen, at dagen skal give deltagervirksomhederne nogle brugbare input med hjem og samtidig skabe rammerne for, at virksomheder inden for bl.a. fremstillingsindustrien møder såvel hinanden som potentielle industrikunder og grossister. Konferencen skal således bidrage til at fremstillingsindustriens ledere i Randers får nogle værktøjer og indspark til at blive endnu mere innovative i deres daglige arbejde med at bruge god ledelses til at skabe mere vækst i virksomhederne.

Blandt indlægsholderne vil være chefredaktør på Børsen Niels Lunde, Direktør i Prodan Per Hastrup og Peter Rindebæk fra Bladt Industries. ”Det er meningen, at vi vil give virksomhederne nogle forskellige input til, hvad der fremmer værdiskabende ledelse. Derfor har vi inviteret manden med det forkromede overblik over, hvordan de bedste topledere skaber værdi i deres virksomheder. Men samtidig har vi fået to topledere i form af Per Hastrup fra Prodan og Peter Rindebæk fra Bladt Industries til at komme og fortælle, hvordan de skaber vækst og god ledelse i hverdagen”, fortsætter Jonas Junge Andersen.

Fakta

Sted: Randers Stadion

Tidspunkt: d. 29. april 2015, kl. 12.30-17.00

Pris: Gratis deltagelse og forplejning

Tilmelding: Snarest til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

DAMRC optimerer teknologiprocesser for industrien i Randers

 

ISCR har indgået et tæt samarbejde med teknologioperatøren DAMRC, der specialiserer sig i optimeringsydelser til spåntagningsindustrien.

”Vi byder DAMRC hjertelig velkommen som underleverandør af teknologirådgivning i ISCR. ISCR har længe arbejdet for etableringen af dette samarbejde, fordi vi ser et tydelig match mellem behovet for optimering af teknologi i vores virksomheder og DAMRC’s unikke kompetencer inden for effektivisering af særligt metal- og plastindustriens maskinprocesser”, siger ISCR projektmanager Erik Poulsen og fortsætter:

”Flere fremstillingsvirksomheder i Randers arbejder med spåntagning i deres produktion. Her kan DAMRC gå ind og optimere de værktøjer og maskiner som virksomhederne bruger i spåntagningsprocessen. Helt overordnet viser vores erfaringer, at enhedsomkostningerne og lønandelen af produkterne skal nedbringes for, at vi kan bevare og styrke fremstillingsindustriens konkurrencekraft i Randers”.

Der har været adgang til DAMRC’s ydelser siden starten af februar 2015 og to virksomheder har allerede indledt et forløb med teknologispecialister fra DAMRC. Interesserede virksomheder skal således henvende sig til ISCR hurtigst muligt.

”Vores mulighed for at finansiere en stor del af udgiften til et sådan effektiviseringsforløb udløber umiddelbart til august måned. Derfor vil vi gerne høre fra interesserede virksomheder i en fart”, slutter Erik Poulsen.

Fakta

DAMRC blev etableret i 2009 efter initiativ fra metalbearbejdningsindustrien og Boeing og er en udspringer af den britiske organisation Advanced Manufacturing Research Center (AMRC) i Sheffield. DAMRC har 44 medlemmer, herunder virksomheder, kommuner, videninstitutioner og erhvervsråd.   

For mere information eller deltagelse i forløb med DAMRC kontakt Erik Poulsen på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

ISCR i Djøfbladet

Flere har nu fået kendskab til ISCR og vores måder at arbejde sammen på med henblik på, at fastholde og udbygge industriel produktion i et højtlønsområde.

Følgende artikler om Industry Smart Center Randers og et ISCR-medlem har fundet vej til Djøfbladet – marts 2014:

>> Dine, mine og vores kunder

>> Virksomhedsnetværk skal sikre vækst

Erhvervskonference gav inspiration til vækst og togdrømme

29.01.2014: Konkurrence, strategier og ikke mindst regeringens nye togfond var i fokus, da Industry Smart Center Randers havde inviteret 85 erhvervsfolk fra Østjylland til konferencen ”Konkurrencekraft – nye veje - nye vinde” tirsdag den 28. januar.

Deltagerne lyttede til erfarne erhvervsfolk, der gav gode råd om, hvordan man overlever på et globalt marked i konstant forandring. Ansatte fra togfabrikken Bombardier var mødt talstærkt frem for især at lytte til kontorchef i transportministeriet Lasse Winterbergs oplæg om regeringens planer med togfonden, og hvilke gevinster fonden kan medføre for beskæftigelsen i netop deres branche:

”Vi ser frem til at kunne komme med et attraktivt tilbud på nye tog, når hele jernbanenettet skal elektrificeres frem til 2026. Indtil det projekt er helt afsluttet, vil der være brug for andre tog også, og den opgave byder vi selvfølgelig også ind på,” forklarer Jette Nordentoft, der er fabrikschef i Bombardier. Virksomhedens tilbud kan dog først komme i spil, når Transportministeren engang til foråret har forhandlet sig frem til en kontrakt med DSB om fremtidens togmateriel.

Inspirerende indlæg

Deltagerne på konferencen kom fra mange forskellige brancher. Søren Kriegbaum, er ansat i Stena Recycling A/S. En virksomhed, der skaber skræddersyede løsninger til håndtering af jern og metalskrot samt papir, pap og farligt affald, og hvis succesmål er at have så høj en genanvendelse som mulig. Ifølge virksomheden er affald kun noget, du har tilbage, når fantasien hører op:

”Det er første gang, jeg er til en konference arrangeret af Industry Smart Center Randers. Indlæggene har været meget inspirerende, og jeg har fået masser af nye input. Jeg vil derfor gå tilbage til min virksomhed og anbefale, at vi bliver medlem af Industry Smart Center, ” siger Søren Kriegbaum, der er filialchef i Stena Recycling, Randers

Fakta

Konferencen ”Konkurrencekraft, nye vinde – nye veje” er arrangeret af Industry Smart Center Randers

Industry Smart Center Randers er et innovativt kraftcenter for fremstillingsvirksomheder, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder, der arbejder sammen for at fastholde og udvikle attraktive arbejdspladser inden for produktionsindustri. Initiativtagerne til ISCR er Randers Kommune, Væksthus Midtjylland, Region Midtjylland og Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Med den nye togfond er der afsat 28,5 milliarder kroner til at realiserer timemodellen, så det kun tager en time at køre mellem de største byer i Danmark. For eksempel vil det kun tage to timer at køre i tog fra Århus til København. Desuden betyder det nye togprojekt, at hele jernbanenettet i Danmark elektrificeres frem mod 2026.

Oplægsholdere på konferencen var:

  • Kontorchef Lasse Winterberg, Center for Kollektiv Trafik i transportministeriet
  • Vice President Poul Knudsgaard, MAN Diesel & Turbo og Kenneth Iversen, tidligere CEO for Unimerco
  • Professor i Strategi og Forretningsudvikling på Aalborg Universitet Anders Drejer.