c.jpg

Robotmøde på tværs af ISCR netværksgrupper 

D. 19. august 2019 

I midten af juni var 30 industriledere og produktionsansvarlige samlede til møde om teknologi og automation i produktionsvirksomheder. På Memphis Mansion hørte forsamlingen om de allernyeste tendenser i fremstillingsindustrien, når det kommer til robotter, samarbejde cobots og kunstig intellegens.  

 

"Vi ved at mange afi  metal- og plastvirksomhederne her i Randers, har et ønske om at bruge flere robotter i deres produktion. Det handler dels om at holde omkostningerne nede, og dels også om at imødekomme manglen på arbejdskraft i industribranchen. Mange af virksomhederne her i dag har allerede robotter og har gjort gode og mindre gode erfaringer med det. Derfor har vi inviteret en af landets skarpeste specialister på området til Randers for at høre virksomhederne klogere på the do's and the don'ts, når det kommer til valg, indkøring og drift af de nye robottyper på markedet", fortæller ISCR projektleder Jonas Andersen.  

På mødet fortalte robotspecialist fra Teknologisk Institut i Odense, Søren Peter Johansen, om de mange nye typer af robotter, automation og teknologi, der myldrer frem på markedet. Som en del af mødet gik Søren Peter Johansen i tæt dialog med virksomhederne, der på den måde fik god sparring på de mange spørgsmål, der gør sig gældende, når virksomheder overvejer at automatisere deres processer. Under mødet var der afsat tid til at virksomhederne i plenum kunne øse ud af deres egen "robothistorik", således at virksomhederne gik gavn af hinandens, til tider, dyrtkøbte erfaringer. 

"Det er i dag blevet enormt tydeligt for os alle, hvor vigtigt det er at tilgå det her med indkøb og implementering af robotter på en strategisk smart møde. Dvs. at man som virksomhed starter med at lavet et grundigt tjek af virksomhedens produktion, før man lægger sig fast på på, hvilken proces man ønsker automatiseret, hvilken robottype man bør vælge og hvilken leverandør, der kan levere den rette løsning", fortsætter Jonas Andersen. 

Teknologisk Institut udfører netop denne slags uvildige tredjeparts tjek af virksomheders produktion. Som en del af den rapport Teknologisk Institut udarbejder til virksomheden, udpeges 3-4 leverandører, der vurderes at kunne levere løsningen. Herudover tilbyder Teknologisk Institut også hjælp med indkøring og test af robotter ved brug af deres avancerede konfigurationsteknologi, der kan simulere hvordan robotter kommer til at køre efter implementering.

"Formålet med mødet er at præsentere ISCR virksomhederne for de relativt billige muligheder de har for at få hjælp fra Teknologisk Institut på det her område. Dernæst har det været vigtigt for os at opdatere virksomhederne på adgangen til og priserne på fx pakkerobotter, logistikrobotter og så videre. Der sker også rigtig meget i forhold til at kunne lave visuel kvalitetskontrol af emner, ligesom man nu kan få cobots, hvor man kan programmere en robotarm ved fysisk at trække den rundt frem for at skulle lave digital programmering. Det gør jo, at robotterne lige pludselig bliver meget mere tilgængelige for almindelige produktionsvirksomheder. Så vi håber, at virksomhederne har fået en hel masse ud af sparringen med hinanden og med Teknologisk Institut, så de har ro i maven, når de skal ud at investere i ny teknologi", slutter Jonas Andersen.