c.jpg

ISCR søsætter nyt netværk for produktionsansvarlige

D. 25 juli 2017

Netværksgruppen skal skabe et fuldt fortroligt sparringsmiljø for ISCR 's produktionsvirksomheder. Det er formålet, at virksomhedernes produktionsansvarlige skal sparre med hinanden om udfordringer i den daglige produktion som fx produktionsplanlægning stresshåndtering og team-building. Første møde afholdes hos Hounö d. 16. august.

"Vi har siden 2014, med stor succes, facilitereret netværksgrupper inden for forretningsudvikling og effektivisering. Derfor er det oplagt, at vi nu henvender os til de produktionsansvarlige og forsøger at skabe rammerne for udveksling af gode erfaringer på tværs af ISCR-medlemmerne, siger projektleder Jonas Junge Andersen. 

Tidligere på året satte ISCR-virksomhederne Dahlitech, Hounö og LM Stålindustri sig sammen med ISCR's projektledere for at lave en brainstrom over, hvilke rammer og temaer, der kunne danne grundlaget for netværksgruppen. Det er således tale om et initiativ, der er udviklet og modnet af produktionsvirksomheder i ISCR med udgangspunkt i netop denne gruppe af virksomheders behov. Afsættet for netværksgruppen er 100 % fortrolighed blandt deltagerne. Der vil derfor heller ikke blive taget referat af møderne. 

"Det er vores klare forventning, at initiativet vil finde stor opbakning hos de øvrige ISCR-medlemmer, fordi det netop er udviklet og formet af ligesindede virksomheder fra netværket som medlemmerne har nemt ved at spejle sig i. Det er intentionen, at deltagervirksomhederne selv kan spille ind med temaer, udfordringer og idéer som ønskes diskuteret og belyst i netværksgruppen. Så det er udelukkende deltagernes behov og interesser, der kommer til at diktere dagsordenen. Det kan være alt lige fra målstyring til produktionsplanlægning, kapacitetsudligning, automatisering af svejseprocesser eller noget helt andet, slutter Jonas Junge Andersen.    

Fakta om netværk for produktionsansvarlige:

Målgruppe: Produktionsvirksomheder i ISCR

Formål: At styrke produktion og konkurrencekraft hos deltagerne 

Første møde: Hos Hounö A/S d. 16. august 2017

Tilmelding: Foregår til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.